Type 2 – Den støttende relationsskaber

Generel adfærd
2ere har et ønske om at blive elsket betingelsesløst for den de er. Gode relationer er vigtige for dem, så de knokler for at udvikle og fastholde dem.
De stræber efter at være tæt og positivt forbundet med andre og er derfor ofte hjælpsomme, støttende og lyttende overfor andre som de ønsker at have en nær relation med.

De har særlige anlæg for at se andre menneskers behov, evner og muligheder. De sætter pris på at være den særligt udvalgte person i kollegaers, venners og partnerens liv; den som hjælper andre positivt videre i livet.
De bruger det meste af deres energi og tid på at identificere, hvad andre har brug for, og de er stolte over også at være den som opfylder behovet.

De kryber gerne i arbejdstøjet hvad enten andre har brug for en skulder at græde ved eller hjælp med at male lejligheden.

Faldgruber
2ere tilpasser sig ofte for at gøre andre tilpas og har ikke nemt ved selv at bede om hjælp eller udtrykke egne behov. Dette kan føre til at 2ere har særdeles svært ved at sige “nej” til andre – og til tider, føre til at 2ere udmatter, overbelaster eller slider sig selv op i et krampagtigt forsøg på konstant at “være den vigtige” i (udvalgte andres) liv.

Hvis de føler sig taget for givet, eller deres anstrengelser ikke bliver påskønnet eller værdsat, kan de blive kede af det – eller endog meget vrede.

De kan føle sig fanget mellem ønsket om at hjælpe andre og det tab af frihed det medfører.

Udbyttet af at bruge ca. 10-15 minutter på at undersøge din Enneagram-profil er tonsvis af værdifulde oplysninger om DIG:

– Dine styrker
– Dine faldgruber
– Dine kerneværdier
– Din kommunikationsstil
– Din lederstil
– Dine udviklingsområder
– Dine stress-temaer
– og en masse mere om DIG

Det er gratis at benytte Enneagram Profil Testen.
I den gratis version af testen, modtager du efter testen en “One-Pager” rapport, med gode input som din Enneagram Profil, såsom en generel beskrivelse af din profil, styrker, kompetencer etc.